Hvem står bag?

Din InDesignCoach er Kenn Römer-Bruhn, der samtidig bliver tovholderen i hele InDesign-netværket. Kenn har været med helt fra start (og endda lidt før) da programmet blev lanceret, og har med 1.713 skrevne siders InDesign-materiale (og snart 650 nye sider), et indgående kendskab til InDesign. Kenn er aktiv beta-tester af InDesign, og har dermed fingeren på pulsen. Ikke kun med selve programmet, men også med forskellige løsninger som plugins, workflow og optimeringer.

Din InDesignCoach giver dig en erfaren voksen herre (født 1966 i København), der har afholdt et utal af foredrag og møder. Han er yderst vellidt hos sine kunder, der tæller rigtig mange virksomheder fra hele landet. Her er det både private virksomheder og offentlige institutioner, hvor Kenn hjælper med alt fra gennemgang af en InDesign-gruppes interne arbejdsprocesser, over skabelondesign, til typografiske finurligheder og andre programmæssige funktionaliteter.

Kenn Römer-Bruhn giver dig i øvrigt sin nyeste bog “Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5” med som en del af dit medlemsskab. Den kan du beholde lige så længe du ønsker. Og så længe du er medlem, får du automatisk adgang til den seneste version af bogen, så du på den måde altid er 100 % opdateret.

Ønsker du yderligere information om din nye InDesignCoach, kan du følge ham på disse sider:

I øvrigt arbejder Kenn professionelt med grafisk design, fotografering, motion graphics, video og web – og har et hav af kunder i sin fold. Han har altid fingeren på pulsen og er superbruger i programmer som netop Adobe InDesign CS5. Han er desuden Abobe Partner og en af de dygtigere eksperter herhjemme.

Kenn har i dag et stort netværk af professionelle og kreative sparringspartnere, kunder og leverandører i den grafiske branche, og har evnen til at samle erfaring fra netværket og formidle den videre i et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det er med dette i mente, at du kan få del i Kenns og InDesignCoach-netværkets knowhow.

Spar kursusudgiften væk

Hvis du kommer med i InDesignCoach-netværket, kan du spare dine øvrige InDesign-kursusudgifter. Du får nemlig så meget med fra netværket, at du ikke behøver at gå på kursus igen i InDesign. Desuden modtager hvert medlem en opdateret udgave af Kenns unikke opdaterede InDesign-bog: Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5, der oven i købet er flot anmelderrost!

Her afholdes møderne

InDesignCoach står for bookingen af skønne lokaler i City eller på Frederiksberg (København gruppen). Her bliver du forkælet, for naturligvis skal der kræses og frådses for medlemmerne af InDesignCoach. Og det bliver også tiltrængt. Derfor bestiller vi mad fra den ekstremt dygtige kok Sandra Pugliese – bla. kendt fra Go’ Morgen Danmark/TV2. For møderne bliver koncentrerede og fuld af indspark, og du modtager altid en opfølgning fra de seneste møder så du er helt ajour.

I øvrige landsdele bookes tilsvarende centrale lokaliteter og specialiteter – så du også her kan forvente ekstra af det gode! Det skal jo være godt at blive dygtigere.

Venteliste

InDesignCoach starter op i København i januar 2011, og regner med at øge aktiviteterne hen over hele Danmark, således at du ikke behøver at køre helt til København hver gang. Foreløbig planlægges ét netværk i Aarhus, ét i Odense (Trekantsområdet) og ét i Aalborg.