Presseinformation

InDesignCoach er en netværksgruppe for professionelle InDesignere, der ønsker:

  • indspark, støtte og sparring i forbindelse med InDesign
  • input til at blive mere kreativ i programmet
  • at spare tid i sine produktioner
  • at bruge nye måder at komme videre på
  • at rykke til nye højder allerede i foråret 2011
  • en gruppe af andre ligesindede og professionelle

Netværksgrupperne er fordelt fire steder i landet, med infrastruktur i mente. Det skal således være nemt at komme til og fra møderne, der i øvrigt afholdes fire gange årligt. Alle medlemmer forkæles med en rigtig lækker frokost, og et stort og omfattende dokumentationsmateriale. Ved hvert møde gennemgås forskellige emner, og der følges altid op fra de foregående møders agendaer. Tovholderen lægger et nyt emne op til diskussion hver gang, og vil ligeledes gennemgå forespurgte emner i netværket.

InDesignCoach-netværkets tovholder er Kenn Römer-Bruhn, der har været med helt fra start, siden programmet blev lanceret (og lidt før endda), og har med 1.713 siders InDesign-materiale (og snart 650 nye sider), et indgående kendskab til InDesign. Kenn er aktiv beta-tester af InDesign, og har dermed også fingeren på pulsen. Ikke kun med selve programmet, men også med forskellige løsninger som plugins, workflow og optimeringer.

InDesignCoach giver medlemmerne en erfaren voksen herre (født 1966), der har afholdt et utal af foredrag og møder. Han er yderst vellidt hos sine kunder, der tæller rigtig mange virksomheder fra hele landet. Her er det både private virksomheder og offentlige institutioner, hvor Kenn hjælper med alt fra gennemgang af en InDesign-gruppes interne arbejdsprocesser, over skabelondesign, til typografiske finurligheder og andre programmæssige funktionaliteter.

Kenn Römer-Bruhn giver i øvrigt alle medlemmer sin nyeste bog “Den digitale grundbog om Adobe InDesign CS5”. Den kan medlemmet beholde lige så længe det ønskes. Og så længe man er medlem, får man automatisk adgang til den seneste version af bogen, og er på den måde altid 100 % opdateret.

Et medlemsskab af InDesignCoach-netværket koster kun kr. 8.950,00 årligt (ekskl. moms), og vil samtidig opkvalificere og uddanne de deltagende medlemmer. Dermed kan de gå tilbage i virksomhederne og hjælpe kollegaer på rette vej. Det vil på kort sigt kunne spare virksomheden for store beløb på uddannelsesområdet for hele medarbejderstaben. Og på langt sigt vil investeringen sikre, at værdierne forbliver i virksomheden – alene på grund af den medfølgende dokumentation.